Henover de seneste 5-6 dage har mit følelsesliv været på en rutchebane. Sammen med mine kolleger er vi adviseret om nedskæringer. Vi ved ikke helt hvad det ender med endnu, og uvisheden er svær at være med. For mange er det en omvæltning af deres liv, som skaber helt nye vilkår både i deres private liv og i deres arbejdsliv.
Fredag aften holdt vi sensommerfest, og aftalen var ikke at snakke om de der nedskæringer. Det lykkedes nogenlunde. Jeg drikker ikke særlig meget, både fordi jeg egentlig har fået min ration og også fordi jeg altid har min bil med, så min oplevelse var at nedskæringerne fylder – det kan ikke lægges helt væk sådan en aften, og det der fylder mest er at det går ud over nogen unge mennesker, som efter ungdomspensionen lukker ned (hvis den gør det) ikke har nogen steder at gå hen. Den gruppe der ikke er meget dårlige, men som ikke kan rummes i familien, som har brug for en geografisk adskillelse dem – hvad med dem? Det er der vores fokus er. Egentlig ikke på os selv så meget som på de unge, der ikke længere er en plads til i nærmiljøet.
Søndag var jeg i Marmor kirken og lytte til et kor synge Rachmaninoff. Det var imponerende alligevel. Jeg fik billeder af scenen i filmen “Pretty Woman” hvor hun er i operaen, hendes øjne bliver fyldt med tårer og hendes krop giver et sæt da sangeren på scenen giver den gas. Sådan oplevede jeg det igår et par gange. Samtidig kom jeg i kontakt med en indre ensomhed, som er velkendt og aldrig forlader mig, og som jeg ikke har mærket så tydeligt i meget lang tid. Jeg tror det var både koret der fyldte rummet og det at veninden jeg fulgtes med stødte på en anden hun kendte. Denne anden skulle lige opdateres på dette og hint, som det jo er – og jeg blev ramt af ensomhedsfølelsen jeg kender fra min barndom. Når min far tog afsted med min bror. Ud for at køre Go-Kart, ud for at være sammen om noget som jeg ikke var en del af.
Hver gang de tog afsted føltes jeg mig efterladt, alene, ensom. Jo jo min mor var hjemme, men som tidligere fortalt så var jeg hendes klods om benet, fejltagelsen der ikke skulle have været født, så det var ikke en særlig god erstatning. Og igår kom jeg altså i kontakt med den følelse igen.
Jeg kunne have valgt at gå helt ned på den. Blive vred og ked af det. Skælde ud på veninden og måske endda gå før koncerten var færdig. Min veninde havde givet mig oplevelsen som en fødselsdagsgave, og jeg havde glædet mig. Jeg blev, jeg mærkede og jeg kom videre.
Jeg er idag helt klar indeni. Min veninde er så betydningsfuld for mig at hun føles som familie. Mere end min egen familie idag gør. Så frem for at fokusere på det der smertede, vælger jeg at fokusere på den glæde det er at have en veninde der er så tæt på og betyder så meget for mig, at når jeg har haft det sådan kan jeg snakke med hende om det, og vi kan mærke sammen hvad der skete, vi kan anerkende hvad det var og vi kan slippe.
Det er jo dybest set inden i mig det meste sker. Jeg blev set, hørt og anerkendt i den følelse der var – præcis som hvis jeg var et barn med det behov, og det gjorde at jeg kunne slippe det helt.
Og nej jeg er ikke barnlig, men følelsen stammer fra mit barndomsliv. Jeg blev tricket i noget gammelt, og idag er jeg helet lidt mere, i min ensomhed. Som vel at mærke også er en god ven.
Det bringer mig frem til taknemmeligheden. At ændre sit liv kan kræve en del fra et menneske. Alt afhængig af hvor i livet det menneske lige er.
Hvis du er et sted hvor du gerne vil forandre dit liv, eller der er noget i dit liv du gerne vil ændre på, så kan jeg varmt anbefale Gabrielle Bernstein www.gabbybernstein.com Det foregår naturligvis på engelsk, så det er jo en fordel at kunne det. Hendes bøger er også oversat, men jeg synes alligevel jeg får mere ud af det på originalsproget.
Nogle af hendes anbefalinger er blandt andet Taknemmelighed. Værdsæt det du har, om du så skal starte i en bagatel, så værdsæt det og sig tak. Hver dag find nye ting du kan takke for. Efterhånden vil du opleve at de dukker op helt af sig selv.
Så på den oplevelse fra igår, siger jeg tak for læringen kære Univers. Tak for oplevelsen og tak for altid at have min ryg.
Har du brug for støtte til at tage disse skridt eer jeg til rådighed:
Ring uforpligtende: 60 64 25 03
Dejlig mandag til dig.