Nærmest uanset hvilke grænseoverskridelser (eller ej) du er vokset op med, så danner de grundlag for hvordan du agerer i de relationer du får senere i livet. Hvis du har været vant til ikke at blive hørt, at din gennemgående følelse har været at du ingen betydning havde, at ingen rigtig tog sig af hvordan dine følelser havde det – så er det nærmest helt sikkert at du som voksen skal gennemleve en eller flere usunde relationer. Det sker fordi der er læring at hente der – hvis du vil altså.
Alle relationer vi danner har noget til os, på den ene eller den anden måde. Og efterhånden som vi udvikler os og vokser, bliver de første relationer vi har grundlæggende for hvordan vi træder ind i de næste relationer vi møder – med det vi lærte fra den forrige.
Og lærer vi ikke noget, enten fordi vi ikke er parate eller fordi vi ganske enkelt ikke er vidende om denne mekanisme, så vil en ny relation indeholde de samme smertefulde elementer. Og det vil blive ved til du har lært det. Selvfølgelig kan du være i så god samhørighed med Universet, at den relation du er i – er en hvor i sammen kan lære det i skal, og så er det nærmest sikkert som amen i Kirken at den relation, hvor det er en fællesnævner vil holde længere end mange andre.
For mig har det betydet at der har været flere voldelige forhold. Og flere, blandt andet fordi jeg i mage år fortrængte de seksuelle overgreb jeg blev udsat for som barn. Indtil fortrængningerne faldt oplevede jeg at parforhold nærmest skulle være fyldt med smerte, skænderier og slåskampe. Det var også en del af det jeg havde oplevet som barn, selv om min far ikke var fysisk voldelig, så var han psykisk voldelig – så historien gentog sig i de kærester jeg valgte. Som 17-årig den første der slog mig i hans egen afmagt, fordi vi holdt fast i en ferie, selv om vi ikke længere dannede par. Han slog mig på ferien, og jeg fik nogen til at gøre gengæld da vi kom hjem.
Som 20-årig en kæreste der blev voldelig når han drak, ham hang jeg fast i gennem mere end 3 år fordi der var mange trusler om hvad der ville ske hvis jeg gik, og da jeg endelig anmeldte ham for vold truede ham mig til at slippe anmeldelsen, ved at true med at gøre skade på min mor.
Som 27-årig med et forhold til en lollik der i starten sad i fængsel, og hvor jeg både sloges med de fortrængninger der nu faldt, et liv som ny mor og et nyt miljø i en landsby på Lolland.
Igen som 29-årig hvor jeg rejste til USA til en penneven, med en aftale om ægteskab og en fremtid. Han viste sig at være fuldstændig sociopatisk og holdt mig og min 2-årige datter som gidsel gennem mange uger, før jeg under meget drama og kun lige med nød og næppe kom hjem igen. Ikke at jeg ikke godt vidste – efter kæresten på Lolland – at jeg skulle have hjælp og der efterhånden tydeligt tegnede sig et mønster – men der skal være overskud til den del og da Amerikaneren kom på banen, inviteret af mig – og viftede mig om næsen med den amerikanske drøm – ja så slog jeg til. Og det blev ligesom hovedet på sømmet, der hvor jeg fuldt ud indså at intet forhold i fremtiden ville være bæredygtigt i kærlighed hvis ikke jeg fik hjælp.
Jeg har tilbragt mange år i terapi hos forskellige psykologiske behandlere og har også gennem egen uddannelse til først Social pædagog og siden familiebehandler og Psykoterapeut, og i mit samarbejde med mange klienter og udsatte familier, oplevet igen og igen – at det at finde roden til de udfordringer du står i lige nu og lige her, er løsningen på at stoppe et mønster, en måde at være i verden på som ikke er god for dig.
Jeg gjorde det, og når jeg kunne så kan du også.
De her tanker kommer frem igen, efter en weekend hvor min overbo forsøgte at kvæle sin kæreste, som søgte hjælp hos mig. Hun havner i min stue om natten og jeg gør mit bedste for at støtte hende – på en eller anden måde ved jeg jo hvad hun har brug for. Det kommer helt frem i min bevidsthed hvor meget jeg egentlig selv er gået gennem, og det bliver krystalklart for mig hvorfor jeg er god til det jeg gør i mit arbejdsliv.
Jeg har gået vejen selv. Jeg har været gennem alle faserne – oplevet alt det værste, gjort alt det selvskadende “almindelige” man kan gøre (drikke for meget – for mange stoffer – spiseforstyrrelse… osv.) du kender sikkert listen hvis du har læst med her til.
Og jeg vil gerne understrege her at uanset hvad, hvor, hvem, hvilke omstændigheder, SÅ ER VOLD ALDRIG I ORDEN – DET ER ALDRIG EN LØSNING – OG DU SKAL IKKE BLIVE I DET HVIS DET ER DIG DER UDSÆTTES FOR DET. Søg hjælp for der er en grund til det hvis du bliver. Søg hjælp hvis du er den der udøver volden, for der er en grund til du gør det.
I mit virke har jeg gennem årene mødt vold i alle dens former. Vold er et sprog som kuer og undertrykker og vold er også et udtryk for mistrivsel i en grad som gør at den der udsættes for volden ofte stadig, nærer stor kærlighed til udøveren. Der er mange krydsfaktorer når en voldsramt skal hjælpes og midt i det hele er ofte et udgangspunkt med kærlighed som det centrale.
Døm ikke de som er fanget i det mønster – hjælp dem til at se.
Har du brug for hjælp? https://dialogmodvold.dk/stop-vold-mod-boern/ her kan du får råd og vejledning.
Jeg er naturligvis også klar med terapi så du kan bryde dine mønstre. Ring gerne uforpligtende 60 64 25 03.