Lad os lige snakke lidt om det. Og når det så er sagt er det første navn der popper op vel Britta Nielsen. 117.000.000 kroner for 6 år – ude om 3. det giver en årsløn på 19.500.000 på 6 år og ja det er jo så det dobbelte på 3.
Jeg er socialarbejder og har gennem snart mange år, fra tid til anden siddet med borgere, der på den ene eller den anden måde har argumenteret for deres ret til at få dette eller hint. Der har været momenter hvor jeg har være nød til at komme op på tå og sige fra overfor grådigheden og selvfølgeligheden i at det offentlige skal betale for forskellige ting som ligger udenfor den ramme vi som samfund mener er ret og rimeligt. Og jeg har gjort det med loven i hånden, både den juridiske og den etiske og moralske. For i min bog så skal man gøre hvad man kan for at forsørge sig selv, og bidrage til den kasse der skal hjælpe dem der har behov for det – altså dem der dels er syge, eller dem der på anden måde bliver ramt at livsudfordringer der kan vælte et menneske for en tid – og de SKAL kunne få hjælp.
Og så kommer Britta valsende med den her fløde hun har skummet gennem alle de år. Taget af kassen og vist samfundet og retssystemet at hun står over alle andre borgere, og nu understreger dommen det til fulde. Jeg må sige at det rammer sådan en som mig lige i mellemgulvet, især også fordi hun har taget de penge der skulle gå ind i projekter der kan gøre livet bedre for de som har brug for en hånd i ryggen.
Jeg bliver ramt på den hylde der hvor min glæde (og det er ikke første gang jeg rammes der) ved at betale skat til fælleskassen ligger, min samfundsforståelse og min indsigt i hvordan det hele er bygget op her i Danmarks velfærdsstat, ligger på den hylde, som efterhånden hælder så skævt at der ikke længere kan ligge særlig meget på den. Mine overbevisninger om og min tro på retfærdigheden glider lige så stille ned fra hylden og havner i afløbet hvor det støt men roligt skylles ud med det vand der løber ud i det totalt forurendede hav….
Nogle dage er det svært at holde fanen højt og tro på at det danske samfund og det danske retssamfund vil det der er bedst for den lille mand på gulvet, at der er lige ret for alle, at du ikke skal tage af kassen for så bliver du straffet.
Britta skal i fængsel. Jeg tænker hun med sin fysiske skrøbelighed havner i Horserød på åbne afdeling med udgang hver 14. dag og ret til både det ene og det andet. Der kan hun så slappe af et par år eller tre og efterfølgende komme ud til en pension – fra det offentlige….. Jeg brækker mig !!!!
Nå den skulle jeg bare lige af med…
Undskyld hvis jeg forstyrrede din i morgenkaffen.
Med ønsket om en god dag hvor du føler dig støttet af dine omgivelser, de nære såvel som de lidt fjernere.
Mona